Ansigtsbørste
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Ansigtsbørsterne eksfolierer huden, sætter gang i blodcirkulationen, fjerner snavs og gamle hudceller og efterlader huden blødere og mere strålende. Ved kontinuerlig brug holder børsten dine porer rene og tillader dermed huden af absorbere hudpleje produkter bedre.
Ansigtbørsten findes både til tør og våd brug.
Vådbørsten er lavet af olieret egetræ og hestehår. Brug den eventuelt sammen med dit renseprodukt. De første par gange kan børsten føles hård, men efter noget tid vil huden vende sig til børsten. Skyld børsten efter brug og stil den til tørre med børstehovedet nedad. Rengør børsten ved at vaske den i en smule renseprodukt eller mild shampoo, skyld godt efter og lad den tørre.
Tørbørsten er lavet af olieret egetræ og gedehår. Brug børsten på ren og tør hud. Rengør børsten ved at drysse majsstivelse på børsten og masser det forsigtigt ind i hårene for derefter at ryste det af igen. Det vil absorbere og fjerne fedt og snavs. Denne børste kan du også bruge til det lille barn.
Mål
L 17,5 x B 4,5 x H 3 cm
Hvorfor forhandles dette på Poppel shop?
Kernen af Poppel shop handler om omsorg, både for sig selv og andre. At børste ansigtet og/eller kroppen er en helt særlig selvomsorg, der gavner både krop og sjæl. Det handler om en lille pause i hverdagen, som jeg mener at børsterne kan bidrage med. Derudover er Iris Hantverk en virksomhed med hjertet på det rette sted og jeg var derfor ikke i tvivl om, at det var netop deres børster jeg ønskede at formidle på shoppen.
Om Iris Hantverk
Iris Hantverk er en virksomhed med hjertet på rette sted. De har et særligt bånd til blindesamfundet i Sverige og de fleste af deres børster (undtagen hårbørsten) bliver lavet i hånden af dygtige håndværkere med synshandicap. Til hvert produkt er træet og børsterne særligt udvalgt til at gavne brugen af produktet mest muligt, hvilket gør produkterne holdbare, slidstærke og anvendelige.


